Retningslinjer for meditation med børn
♡ En hyggelig atmosfære gør oplevelsen mere behagelig
Når man mediterer, kan det være en stor støtte at skabe en varm atmosfære, som kan hjælpe barnet til at føle sig afslappet og tryg. Her er et par ideer, du kan lege med. Det er ikke nødvendigt, men kan gøre meditationsoplevelsen endnu mere behagelig.
- Dæmp lyset i rummet, og tænd et stearinlys eller en lampe.
- Vælg om muligt et sted, hvor der ikke er noget rod.
- Du kan bidrage til atmosfæren ved at skabe duft i rummet med æteriske olier eller duftlys.
- Det er vigtigt, at barnet føler sig varm fysisk, så det er en god idé at have tæpper til rådighed. Børn elsker også puder at slappe af på.

♡ Hvad nu, hvis et barn ikke har lyst til at meditere?
Man må aldrig tvinge et barn til at meditere. Det står altid enhver frit for at tænke, hvad han/hun har lyst til, og det er vigtigt, at børn ikke føler, at nogen presser dem. Men dét, vi kan gøre, er at introducere meditation for barnet på en sådan måde, at det bliver attraktivt for dem. Her er et par ideer til at gøre meditationstiden interessant og sjov.
- Invitér barnet til at dreje på Lykkehjulet hver morgen. Hvis et barn ikke har lyst til at lytte til meditationen som er forbundet med den kvalitet, hjulet peger på, kan han/hun i det mindste få det positive budskab som inspiration til dagen.
- Hvis et barn ikke har lyst til at meditere, kan du invitere ham/hende til at skabe sin egen meditationshistorie og guide dig! Mange børn elsker at skabe deres egne meditationer og guide deres forældre, lærere eller venner ind i meditationsoplevelsen. Deres fantasi kan virkelig være fascinerende!
- Hav en kasse med små ting, der kan understøtte oplevelsen, og som barnet kan holde i hånden under meditationen. Det kan være sten i forskellige farver, fjer eller andre små genstande, som repræsenterer meditationens tema.

♡ Del med hinanden efter meditationen
Det anbefales at have som retningslinje, at ingen taler under meditationen. Bagefter er det godt at give barnet plads til at dele sin oplevelse. De fleste børn nyder virkelig at blive lyttet til, og ofte vil deres oplevelser overraske dig. Nogle spørgsmål, du kan stille:
- Hvad visualiserede du under meditationen?
- Hvordan havde du det under meditationen?
- Var der noget, du så eller oplevede, som overraskede dig?
- Der er også spørgsmål til hver af de positive kvaliteter, som du kan bruge (se dem under hver meditation i e-bogen).
